FAQ

Som ny studerende, har du måske nogle spørgsmål, du gerne vil have besvaret. Herunder følger en liste over de spørgsmål, vi som tutorer oftest møder. Skulle du have et spørgsmål, som ikke er besvaret her, er du velkommen til at benytte vores Facebook-gruppe.

Hvornår mødes vi første dag?

Vi mødes 1. september kl. 08.30 foran Studenterhuset på Gammeltorv

Hvordan finder jeg Gammeltorv?

Hvis du ankommer med tog til Aalborg Hovedbanegård første dag, vil du se en stor rytterstatue når du forlader banegården. Ved siden af den løber Boulevarden, som du blot skal følge indtil du støder på en kæmpemæssig forsamling af spændte mennesker. Hvis du vil kigge nærmere på, hvor Gammeltorv ligger, kan du kigge HER.

Hvad skal jeg medbringe første dag?

Udover dig selv og lidt penge til mad, skal vi nok sørge for resten.

Jeg har stadigvæk ikke noget sted at bo i Aalborg. Kan I arrangere et sted jeg kan sove første aften?

Nej, det kan vi desværre ikke, men vi opfordrer dig til, at snakke med dine nye studiekammerater. Der er altid nogen der gerne vil hjælpe.

Hvor skal jeg studere? 

Humanistisk Informatik er en del af Aalborg Universitets kreative studieretninger. Derfor ligger uddannelsen nede ved havnefronten – nærmere bestemt på Rendsburggade 14 i de helt nye universitetsbygninger. Se placeringen HER.

Jeg har stadigvæk ikke modtaget en bogliste. Er det en fejl?

Nej. Du modtager ikke en decideret bogliste. Hver enkelt underviser vil informere dig om, hvilket materiale han anbefaler dig at købe, i løbet af de første par dage.

Hvordan kommer jeg på internettet på universitetet?

På hele universitetsområdet kan du logge på et trådløst netværk. Hvordan det virker, vil blive udføreligt forklaret i forbindelse med studiestarten.

Jeg kommer udenbys fra, og har ikke noget sted at skifte tøj til festen den første aften. Hvad gør jeg?

Igen råder vi dig til at snakke med nogle af dine nye studiekammerater, men hvis det brænder på, er du selvfølgelig velkommen til at spørge en af tutorerne. Der vil også være tutorer, der med glæde vil tage jer med hjem i ventetiden.

Yderligere spørgsmål?

Skulle du have et spørgsmål, som ikke er besvaret her, kan du fange os igennem jeres Facebook-gruppe – Humanistisk Informatik AAU 2014.

Hvis spørgsmålet er af mere personlig karakter, er du velkommen til at skrive en mail til Henriette, der er en af vores fantastiske ruskoordinatorere: ritiette@hotmail.com

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s